Portåbnere
Komfort og sikkerhed derhjemme
Hvem har lyst til at stige ud af bilen i regn og blæst eller midt om natten blot for at åbne garagen. Med en garageport-åbner fra Hörmann har du altid fri bane, for du åbner din garageport og gårdport hurtigt, komfortabelt og sikkert fra bilen per håndsender eller via bluetooth med din smartphone. Hörmann tilbyder innovativ åbnerteknik med den komfortable og hurtige SupraMatic, den prisfordelagtige ProMatic samt ProMatic Akku, åbneren til garager uden strømtilslutning.
Som standard til alle garageport-åbnere leveres det certificerede trådløse system Hörmann BiSecur. Det er kendetegnet ved en meget sikker trådløs forbindelse og er kompatibelt med alle Hörmann åbnere, trådløse modtagere og betjeningselementer. Så kan du både styre garageporten og Hörmann hoveddøren, indkørselslågen eller belysningen med BiSecur.
Hvis du også ønsker at betjene garageporten med din smartphone som supplement til håndsender, kodetastatur eller fingerscanner, kan du bruge Hörmann BlueSecur-appen hertil. Ved hjælp af appens selvforklarende brugeroverflade kan garageporten betjenes via bluetooth, og portåbnerens belysning kan tændes og slukkes. Appen kan downloades gratis i Google Play og i App Store. Modtageren er allerede integreret i Hörmann åbneren SupraMatic og kan købes som ekstraudstyr til åbneren ProMatic 4.
HCP-interfacet, som er integreret i alle Hörmann åbnere, giver desuden mulighed for at etablere et netværk med eksterne Smart Home-centraler som Homematic og Delte Dore. Som del af husets automation kan portåbneren nemt styres via brugeroverfladen til Smart Home-centralen og integreres i netværk med andre intelligente komponenter. Det er f.eks. muligt at programmere, at den udvendige belysning og indgangsbelysningen tændes, når garageporten lukkes i mørke, eller at porten åbnes automatisk, når man nærmer sig huset. Hvis Smart Home-centralen giver mulighed for fjernadgang via internettet, kan garageporten åbnes, når du ikke er hjemme, så postbudet f.eks. kan aflevere en pakke, eller så du kan kontrollere status for de indlærte enheder.
Gode grunde, der taler for Hörmann garageportåbnere
Vi tænker og handler grønt
Som familievirksomhed er vi bevidste om vores ansvar for fremtidige generationer og tilbyder produkter til boligbyggeri CO2-neutrale som standard, ved egen reduktion af CO2 og kompensation for den resterende via ClimatePartner. Hörmann arbejder med sin bæredygtighedsstrategi målrettet på at reducere emissioner. Vi reducerer vores forbrug via mange initiativer, f.eks. benytter vores europæiske produktionsafdelinger*, som har mulighed for det, elselskaber, der er med til at skabe bæredygtig energi. Vi kompenserer for de resterende emissioner ved at støtte certificerede klimabeskyttelsesprojekter i samarbejde med ClimatePartner. Yderligere information om vores initiativer kan findes ved at scanne QR-koderne ovenfor.
* Undtagen i Frankrig
Trådløst BiSecur-system med certificeret sikkerhed
Det tovejs trådløse system BiSecur står for fremtidsorienteret teknik til komfortabel og sikker betjening af åbnere til garageporte og låger, døråbnere, lys og meget andet.
Den ekstremt sikre BiSecur-krypteringsproces med stabil, fejlfri rækkevidde, som er udviklet af Hörmann, giver dig vished om, at det ikke er muligt at kopiere dit trådløse signal. Kontrolleret og certificeret af sikkerhedseksperterne fra Ruhr-universitetet i Bochum og uafhængige kontrolinstitutter.
Perfekt tilpasset
Alle BiSecur-åbnere, modtagere og betjeningselementer er 100 % kompatible. Så kan du nemt betjene garageporten, indkørselslågen, dørlåse, døråbnere eller andre apparater med BiSecur-modtageren med et tryk på håndsenderen eller med den trådløse knap. HCP-interfacet, som er standard i alle Hörmann åbnere, gør mange flere funktioner mulige. Alle Hörmann garage- og indkørselslågeåbnere kan nemt integreres i netværk med eksterne Smart Home-centraler.
Praktisk forespørgsel om portpositionen
Det er ikke længere nødvendigt at gå udenfor i dårligt vejr for at se efter, om porten er lukket eller ej. Med et tryk på en knap vises portens position med LED'ens farve på håndsenderen HS 5 BS eller på den indvendige trykkontakt FIT 5 BS. Efter ønske kan du lukke porten med et ekstra tryk * på en knap. Det kan ikke være mere sikkert og nemt.
* Ved betjening uden udsyn til porten er en ekstra fotocelle påkrævet
Smart app-betjening
Brug ganske enkelt din smartphone som håndsender. Med den nye Hörmann BlueSecur-app kan du nemt betjene din garageport eller hoveddør via bluetooth**. Og du kan overføre flere brugerrettigheder*** permanent eller tidsbegrænset til dine familiemedlemmers smartphones. Så har alle i din familie altid sin egen "Port- og døråbner" i smartphonen.
** Sammen med den interne / eksterne Hörmann Bluetooth-modtager
*** evt. kræves tilkøb (in-app-køb) i APP Store eller hos Google Play
Sikkerhed
Hörmann automatiske garageporte gør det svært for indbrudstyve. Når porten er lukket, går løftesikringen automatisk i indgreb i motorstangens anslag. Porten er straks låst og beskyttet mod åbning. Løftesikringen fungerer udelukkende mekanisk og virker derfor også i tilfælde af strømsvigt – i modsætning til modeller fra andre fabrikanter.
Pålidelig
Den pålidelige frakoblingsautomatik standser porten sikkert i tilfælde af uventede forhindringer. For at give dig endnu mere beskyttelse og sikkerhed anbefaler vi montering af en fotocelle, der fungerer uden berøring.
På grund af den bløde start og stop åbner og lukker porten støjsvagt og uden ryk. Start- og stopfaserne kan indstilles individuelt til din garageport. Dermed skånes garageporten, så du har glæde af den i længere tid.
Turbohastighed
Du kan køre hurtigere og mere sikkert med en SupraMatic-portåbner kombineret med Hörmann ledhejseporten til garager. Åbningshastigheden op til maks. 25 cm/s giver mere sikkerhed og mindre stress ved garageindkørsler med meget trafik. Sammenlign åbningshastigheden for SupraMatic-åbneren med almindelige åbnere.e.
Certificeret
Hörmann garageportåbnere er tilpasset optimalt til Hörmann ledhejseporte og er afprøvet og certificeret i henhold til retningslinjerne "Indbrudshæmning for garageporte" af uafhængige prøvningsinstitutter.
Arkitektrådgivning
Er du arkitekt og har spørgsmål til vores produkter, er i planlægningsfasen og har brug for rådgivning med hensyn til de forskellige modeller, kombinationsmuligheder og individuelle design? Eller du er måske studerende på en byggeteknisk uddannelse og har brug for teknisk støtte samt detaljer om planlagt håndværk? Brug vores knowhow fra årtiers erfaring - vores arkitektoniske rådgivere ledsager og rådgiver dig gerne.