Katalogbestilling
CO2 - neutrale produkter CO2 - neutrale produkter
CO2 - neutrale produkter

Vi tilbyder alle garageporte, portåbnere, indgangsdøre, rumdøre, stålrammer, ståldøre til boligbyggeri og opbevaringssystemer som CO2-neutrale produkter som standard uden ekstra omkostninger. Læs mere om vores bæredygtighedsstrategi.

Serviceafdelingen hos Hörmann-familien

Søg job som servicetekniker hos Hörmann

Velkommen til Hörmann-familien! Det er budskabet, nye medarbejdere bliver mødt med, når de bliver en del af Serviceafdelingen hos Hörmann Danmark. Vores Serviceafdeling har eksisteret siden 2008 og består af 25 dygtige serviceteknikere, der har et indgående kendskab til vores portløsninger. 

Som mange andre virksomheder har vi øje for profit og en god forretning - men det er ikke det vigtigste hos Hörmann. Her har vi også fokus på at udvikle kompetencer og styrke samarbejdskulturen mellem hinanden. Det gør, at vi kan spille hinanden stærke. Det betyder også, at alle vores serviceteknikere har en kæmpe viden og erfaring inden for portløsninger - som garageporte, industriporte og autodock-systemer. 

 

Har du lyst til at vide mere om, hvordan det er at arbejde for Hörmann? Så læs med her - for vi har spurgt tre af vores medarbejdere om, hvordan de oplever arbejdspladsen hos Hörmann Danmark. 

Tryghed på arbejdspladsen

Hos Hörmann tror vi på, at medarbejdere yder et bedre stykke arbejde, hvis de føler sig tilpas og trygge på arbejdspladsen. Det kan Flemming Lindgaard, en af vores serviceteknikere på Sjælland, bekræfte:

- Min chef er 100 procent bag mig. Det er jeg slet ikke i tvivl om.

 

Det gælder både i forhold til sikkerheden og at have det helt rigtige udstyr til arbejdet, men også hvis uheldet skulle være ude. 

- Jeg har været langtidssygemeldt, og der har aldrig været et ondt ord. Jeg føler mig virkelig tryg. “Bliver jeg fyret?” De tanker har jeg aldrig haft, fortæller Flemming.   

 

Det er en stemning, som kan mærkes på arbejdspladsen. Generelt fortæller vores medarbejdere om en kultur, hvor der ikke bliver talt om økonomi hele tiden, som også vores servicetekniker Thomas Sørensen siger:   

- Der er mere fokus på værdier end omsætningen.

Tillid og fleksibilitet

Et fælles punkt, som vores medarbejdere tit nævner, er fleksibiliteten og tilliden i arbejdet. Mange styrer nemlig selv deres arbejdsdag, som Thomas Sørensen her forklarer: 

- Det er mig, der styrer min arbejdsdag og planlægger den. Det er lidt som at være selvstændig uden at have et CVR-nummer.

 

Det handler om stor frihed under ansvar - for vi oplever hos Hörmann, at folk arbejder bedre i den rytme, der passer dem bedst. For mange passer den selvstændige arbejdsstil dem meget godt: 

- Jeg har ikke nogen, der blander sig i min hverdag. Jeg har selv kontakten til mine kunder, fortæller Peter Nygaard. 

 

Flere fortæller, at den tillid, fleksibilitet og frihed under ansvar er noget af det bedste i deres job hos Hörmann. 

- Jeg har arbejdet en del steder, men aldrig så godt som her, tilføjer Thomas Sørensen.

Formålet er glade kunder

Når vi hører vores medarbejdere ad, er der særligt én ting, som driver dem i arbejdet for Hörmann - nemlig at levere et godt stykke arbejde. Det handler om ærlighed over for kunderne og gøre det bedste man kan, som Thomas Sørensen beskriver: 

- Vi skal behandle vores kunder, som var de vores bedste venner. Man skal være ærlig og kunne stå inde for det, man gør. Det er en god harmoni her. Jeg synes, at der en tillid til at folk gør det bedste, de kan.

 

Stoltheden og ærligheden i et godt stykke arbejde skinner således igennem og er med til at gøre arbejdsdagen god. 

- Vi er glade for det, vi laver. Vi gør os umage. Det er kultur for mig, fortæller Flemming Lindgaard. 

 

Tilsammen betyder tryghed på arbejdspladsen og tillid og fleksibilitet, at vores medarbejdere kan gøre det, de er bedst til og levere en professionel service. Det skaber arbejdsglæde hele vejen igennem:  

- Når man kører fra en kunde, der er glad. Det er mit formål. Det er glade kunder, tilføjer Peter Nygaard.